Ren kærlighed 🧡 til København

Tidligt i morges vågnede jeg og cyklede en tur ind til Rådhuspladsen for at lave en lille test. 

Men dette indlæg skal ikke handle om den test, men det jeg fik øje på alle vegne... SKRALD! 


Er du vanvittig, hvor lå der meget skrald alle vegne. Det var simpelthen et værre svineri. Især Nørreport - det var helt fucked. 

Jeg kommer ikke til at give en opsang, en løftet pegefinger eller endnu et af de i forvejen aaaaaalt for mange opråb derude. 

For jeg tror på frihed og den enkeltes frie vilje. Også hvis det betyder massive mængder skrald i gaderne. Personligt er jeg bare ikke fan af det. 

Jeg vil hellere have, at det er rent i det offentlige rum og så kan folk svine lige så tosset de vil derhjemme. Det gør de måske også, det ved jeg naturligvis ikke noget om. Hvordan skulle jeg dog kunne det?

Men jeg vil dog komme med en opfordring til dem, som har svinet gaden til med affald. Du vælger selvfølgelig fuldstændig selv om du følger den eller skider på det. 

Det er der intet galt i. Faktisk synes jeg det er temmelig forståeligt, for man kører nemt sur i de aaaaaalt for mange regler, henstillinger, opråb, brok som altsammen har det formål at styre og kontrollere dig og din adfærd.

Den form for styring og kontrol er lige så unødvendig som skraldet på gaden. Man kan jo bare spørge pænt om ikke folk er søde at lade være med at smide affald i gaderne og så må man vente og se hvad der sker. Så det har jeg gjort i denne video: Ren kærlighed 🧡 til København

Jeg stemmer for, at vi sammen får ryddet op så der er pænt og rent igen. Aftale? Skide godt - så ses vi.

C ya!

Comments

Popular posts from this blog

Jamie Townsend is also a human being

GreenMobility is going bye bye